Jeg har ladet mig inspirere af et gammelt billede af min mor. Billedet er taget af en fotograf, da hun var en lille pige. Hun sidder og ser tryg og glad ud med en lille bold. Ud fra det billede  har jeg udviklet et koncept hvor barnet leger med interessant legetøj og hvor der er rigtig god tid til hvert enkelt barn.

 

Jeg fotograferer selvfølgelig børnene et ad gangen, men sammen med 2-3 kammerater. De har så alle på forhånd fået lov til at vælge noget legetøj fra min kurv. Når de så sidder og leger, kalder jeg barnet i fokus, ved navn og får på den måde et billede af et barn, der er i gang med noget spændende.

 

Grunden til at jeg har valgt lige netop denne metode, er at det gør børnene trygge, og nysgerrige. Og det er lige netop det, jeg gerne vil have skal kunne ses i billederne.

 

I  kan vælge om der skal laves og uddeles ballondyr efter børnenes ønske, når de er fotograferet. Selvfølgelig med navn på. Hvis der er børn på stuerne der ikke skal fotograferes, får de selvfølgelig også ballondyr, når fotograferingen er overstået.

 

Jeg har valgt selv at 'have billedet i hånden' fra det bliver taget, til det er blevet efterbehandlet og skal til fremkaldelse hos fotohandleren. Så er jeg helt sikker på at billederne bliver ligesom de skal være.